Baggrund

Tommerup Begravelsesforretning er et familiefirma, der blev grundlagt allerede i 1910 af Anton Frederiksen Schärfe som Tommerup Snedkeri og Kistefabrikation.

I 1992 blev firmaet overtaget af Antons oldebarn Jeanette Schärfe,
der i dag driver firmaet sammen med sin mand Ulrich Nielsen.

Gennem årene har firmaet været præget af stor kontinuitet og stabilitet. Efter Anton Frederiksen Schärfe blev firmaet videreført først af Jeanettes farfar, og siden af hendes far. Jeanette Schärfe er således fjerde generation i begravelsesforretningen, som endda stadig ligger på den samme vej som det oprindelige firma, nemlig Kirkebjerg i Tommerup.

Sideløbende med begravelsesforretningen driver familien også Tommerup Kister, som til daglig ledes af Ulrich Nielsen.

Tommerup Begravelsesforretning er medlem af Danske Bedemænd og af den uafhængige sammenslutning af bedemænd Patio.