Skikke og ritualer ved dødsfald

Mange mennesker dør i dag på hospitalet eller på plejehjem, hvor hjælpen fra plejerne er god. Men nogle dør i dag også i eget hjem, måske endda flere de senere år, og hvad stiller man op – rent praktisk – når et menneske dør? I gammel tid, da man ofte døde i hjemmet, åbnede man et vindue på klem, når der lå en død i stuen – så kunne sjælen slippe ud. Jeg synes det er en smuk skik, som husker os på, at livet er mere, end det, vi kan se med det blotte øje.

Den afdøde bliver først gjort i stand og klædt på iflg. aftale. Dette er noget jeg eller plejehjemmet varetager, alene eller delvist sammen med familien. Det kommer an på hvad man som pårørende har det bedst med.

Nogen bliver lagt i kiste og kørt i kapel samme dag, som de dør; andre bliver i hjemmet natten over. Det kan komme an på de praktiske forhold. Hvis et menneske dør på et hospital, kan afdøde enten blive i hospitalets kapel indtil kisten køres til kirken, til begravelse eller man kan, hvis muligt, få den afdøde i kisten hjem til kapellet ved den kirke/det sted, hvor begravelsen skal foregå.

JS_Kirke_indgang_web

 

 

 

 

 

 

Når den afdøde flyttes i sin kiste – det kan være fra hjem, plejehjem eller hospital til kapel eller kirke – flytter man sædvanligvis ikke bare kisten uden videre. Der er ofte én, som beder en bøn eller man synger en salme eller en sang.

Dette ritual kalder man en udsyngning. Den kan foregår på flere måder. Det kan være kirkesangeren, bedemanden, en fra familien mv. der kan foretage udsyngningen efter aftale med de pårørende.

Selve begravelsen kan være en kistebegravelse eller en bisættelse. Ved kistebegravelse bærer man (ofte de nærmeste pårørende) kisten ud på kirkegården, hvor den, sænkes ned i jorden og efterfølgende udføres jordpåkastelses-ceremonien. Ved bisættelse bærer man kisten ud i rustvognen, hvorefter bedemanden kører af sted med afdøde til krematoriet. Når urnen kommer tilbage, sætter de pårørende eller graveren urnen i jorden. Jeg bistår selvfølgelig også gerne ved en evt. urnenedsættelse.

JS_Rustvogn_Skikke_web

Som nærmeste pårørende, er det min anbefaling at man ankommer til begravelsen cirka 30 minutter før ceremonien er planlagt at begynde. Man kan vælge at tage imod følget ved indgangen eller vente med at hilse til efter ceremonien. Det kommer an på, hvad man som pårørende har det bedst med.

I forbindelse med at skulle til en begravelse er, det langt fra ligegyldigt hvilken slags tøj,  man har på. Det er min anbefaling at man fokuserer på enten hvid eller diverse dæmpede farver, gerne grå eller sort, men det er på ingen måde et krav. Holdningen vedrørende påklædning til begravelsesceremonien har tidligere været langt mere konservativ end den er i dag, men undgå umiddelbart de farverige sammensætninger, medmindre det er børn.

Du har højest sandsynligt hørt ordet ”kondolere” før, men måske ved du ikke helt hvad det betyder. Kondolere betyder, at man gør opmærksom på, at man har forståelse for den efterladtes situation. Ordet benyttes i sætningen “må jeg kondolere” eller “jeg kondolerer”, og anvendes både før og efter begravelsen.