Bedemand i Årup

Når der er sket et dødsfald, kan det være svært at overskue alle de praktiske ting, der uundgåeligt er en del af det at miste. Relevant papirarbejde er noget af det – selve planlægningen og udførelsen af en begravelse eller bisættelse er noget andet.

Tommerup Begravelsesforretning ved Jeanette Schärfe er din lokale bedemand i Årup, og vi kan hjælpe dig med alle de praktiske opgaver – naturligvis både med omsorg og respekt. Hos os kan du trygt stole på, at vi varetager dine behov og ønsker på bedste vis; vi ved nemlig, hvor vigtigt det er, at valget af en bedemand sker på baggrund af tillid.

Din lokale bedemand i Årup – og det øvrige Fyn

Tommerup Begravelsesforretning drives i det daglige af Jeanette Schärfe, der er fjerde generation af familien Schärfe. Det var familien Schärfe, der helt tilbage i 1910 grundlagde begravelsesforretningen. På baggrund af vores lange erfaring i branchen arbejder vi med den største ekspertise og kompetence. Det vil sige, at vi selvfølgelig alle er erfarne bedemænd i både Årup og på det øvrige Fyn, hvor vi også kører ud. Alle dødsfald behandles nænsomt og med stor ydmyghed og respekt – den sidste rejse er nemlig unik og kan ikke gøres om.

De vigtigste værdier

Tryghed, tillid og respekt er de tre vigtigste værdier, som vi arbejder med hver dag. Det betyder blandt andet, at vi hos Tommerup Begravelsesforretning ved Jeanette Schärfe i Årup gør vores alleryderste for at imødekomme de ønsker, du eller afdøde måtte have til en begravelse eller en bisættelse.

Ved ønske eller behov kan det lade sig gøre at have kisten med afdøde stående på køl i Schärfes Hus, hvor vi holder til. Her er naturligvis opsyn. Det kan også lade sig gøre, at du kommer og ser afdøde i vores lokaler og siger et sidste farvel i vores stillerum, der er skabt til netop dette. Her er der god tid og mulighed for at være til stede i sorgen i rolige, trygge omgivelser.

Økonomien ved valg af bedemand

Hvad angår økonomien, når du vælger bedemand, er det vigtigt for os, at vores priser er gennemskuelige og gennemsigtige. Derfor udarbejder vi også gerne et uforpligtende overslag på de omkostninger, der er ved en begravelse eller bisættelse, inden du træffer den endelige beslutning om, hvilken bedemand du vil vælge. Overslaget baseres på de valg af opgaver, du ønsker vores hjælp til, og de produkter, du vælger.

Hvorfor vælge en lokal bedemand?

Der er mange fordele ved at vælge den lokale bedemand i Årup, når du har behov for en bedemands assistance i eller omkring byen. Det skyldes, at vi har et indgående kendskab til området og derfor ved, hvem vi skal kontakte, når der skal bookes kapel eller kirke. Vi ved også hvor de fineste lokale blomster kan bestilles, hvem der står for at trykke salmeblade og hvem der f.eks. ville kunne hjælpe med at synge i kirken.

Hos Tommerup Begravelsesforretning ved Jeanette Schärfe i Årup kan vi hjælpe med alt i forbindelse med dødsfald, begravelse og bisættelse. Kontakt os på mail – info@scharfe.dk – eller ring til os på 64 76 12 18. Vi svarer døgnet rundt.