Din lokale bedemand i Hårby

Tillid er en af de vigtigste ting, når man står overfor at skulle vælge en bedemand. Beslutningen skal typisk træffes i en fart, da det ofte først er, når man står over for at miste – eller allerede har mistet – en kær, at man tænker på, hvilken bedemand man vil bruge.

Hvordan ved jeg, om en bedemand er den ’rigtige’?

Når der er sket et dødsfald, og du skal bruge en bedemand i Hårby til at arrangere en bisættelse eller begravelse, er det et godt udgangspunkt, at du vælger en bedemand med lokalkendskab samt en, der er medlem af ”Danske Bedemænd”, den danske brancheforening af bedemænd. På den måde sikrer du dig, at der er et relevant kendskab til kirker og kapeller samt en professionel tilgang. Bedemanden kan f.eks. stå for kontakt til præst, blomsterhandler og lokalavis i forbindelse med indrykning af dødsannoncer, egnede lokaler til et eventuelt mindesamvær mv. I det omfang du gerne vil have det, naturligvis.

Hos Tommerup Begravelsesforretning ved Jeanette Schärfe har vi et indgående lokalt kendskab til Hårby og omkringliggende egne. Du kan med sindsro vælge os til at arrangere en begravelse eller bisættelse i Hårby eller omegn. Vi kører dog ud på hele Fyn, så uanset om dødsfaldet er sket i Hårby eller andetsteds, kan vi være behjælpelige.

Hvem er Tommerup Begravelsesforretning v/Jeanette Schärfe?

I 1910 blev Tommerup Begravelsesforretning etableret som forretning, og Jeanette Schärfe, der står for at drive forretningen, er fjerde generation. Den lange erfaring inden for branchen – og i Hårby og omegn – gør, at vi har en unik indsigt i at tilrettelægge begravelser såvel som bisættelser, hvad enten du ønsker en kirkelig eller en borgerlig ceremoni.

Hvad kan vi hjælpe med?

Hos Tommerup Begravelsesforretning i Hårby kan vi være behjælpelige med alt det praktiske, der skal ordnes i forbindelse med et dødsfald. Vi tilbyder muligheden for en personlig og mindeværdig afsked, og vi sørger naturligvis for at efterkomme de ønsker, du og/eller afdøde måtte have.

Det er vigtigt for os altid at møde dig som pårørende med forståelse og respekt, så du føler dig mødt i din sorg. Vi kan rådgive dig personligt og på den måde skabe et trygt og imødekommende rum – alt sammen i vores rolige og behagelige omgivelser i Schärfes Hus.

Hvis du ønsker det eller har behov for det, er det muligt at have kisten med afdøde stående på køl i Schärfes Hus, mens vi holder opsyn med den. Du er velkommen til at følge afdøde til Schärfes Hus. Alternativt er du velkommen til at komme hos os og se – og tage en sidste afsked med – afdøde. I vores stillerum, der er skabt netop til dette, er der både ro og god tid.

Vores værdier hos din lokale bedemand i Hårby

Hos Tommerup Begravelsesforretning i og omkring Hårby ligger det os meget på sinde hver dag at udøve vores værdier, hvor tryghed, tillid og respekt er nøgleord. Alle opgaver mødes med stor respekt og ydmyghed. Alle begravelser og bisættelser er individuelle og bliver naturligvis også arrangeret med udgangspunkt i dine og afdødes ønsker.

Pris for bedemand i Hårby

Når du bruger os til at arrangere en begravelse eller bisættelse i Hårby, er det vigtigt for os, at du anser vores priser som både gennemskuelige og gennemsigtige. Hvad den endelige pris på ceremonien bliver, baseres på, hvad du ønsker at overlade til os. Derudover udgøres prisen af dit valg af kiste/urne, de eventuelle blomster til kirken og kisten, dødsannonce, gravsten, mindesammenkomst mm. Efter ønske kan vi altid lave et uforpligtende overslag over omkostninger.

Kontakt Tommerup Begravelsesforretning Hårby

Hvis du ønsker vores hjælp til at klare alle de mange praktiske opgaver, der uundgåeligt opstår i forbindelse med et dødsfald, kan Tommerup Begravelsesforretning i Hårby hjælpe. Lige fra at arrangere hele ceremonien og udfylde relevant papirarbejde til at bestille blomster, stå for salmeblade og formidle kontakt til egnede lokaler til et eventuelt mindesamvær. Hvis behovet opstår, kan vi også hjælpe ved dødsfald i udlandet. Du kan kontakte os på telefon 64 76 12 18 – vi svarer hele døgnet.